I 2021 skal der gøres mere ved mærkning end nogensinde før. Naturligvis er fødevareinformation blevet tydeligere og mere transparent, men praksis viser også et andet billede. Mens varedeklarationen præcist angiver, hvad der findes i produktet, vil forbrugeren også ofte vide, hvad der ikke findes i produktet. Tænk her på påstande som ‘glutenfri’, ‘laktosefri’, ‘sukkerfri’ eller endda ‘E-nummerfri’. Og vil vildledning nogensinde blive udryddet, eller vil en producents vilje til at ville udskille sig fra andre produkter vinde? Derudover ser vi en jungle af logoer og kvalitetsmærker på emballage. Udgør det ikke netop en trussel med transparent information?
Desuden venter vi stadig på en mere tydelig uddybning af en række emner, som stadig står som uafklarede i forordningen. Et par af dem er i mellemtiden blevet behandlet, for eksempel oprindelsesmærkning, kødets oprindelse udover oksekød og transfedtsyrer. Men der er meget mere, som de sidste 10 år stadig ikke er blevet afklaret. Et udvalg af disse emner er: Information om krydskontaminering, påstande om, at et produkt er velegnet til vegetarer eller veganere, andre former for information udover ord og tal, ensartede portionsstørrelser og en definition af udtrykket ‘naturligt’.
I maj 2020 præsenterede den Europæiske Kommission fra-jord-til-bord strategien (bonde til tallerken), som er en del af den Europæiske ‘Green Deal’, en køreplan som skal gøre EU’s økonomi mere bæredygtig. Et handlingspunkt er at udvikle en etiket, som hjælper forbrugeren med at spise sundt og bæredygtigt. For at udforme dette, har den Europæiske Kommission lavet et forslag om obligatorisk information på emballagen og en ramme for bæredygtighedsmærkning, med fokus på næringsværdi og klimatiske, miljømæssige og sociale konsekvenser. Udover de stadig uafklarede emner er der også mange nye ting, som skal afklares, med det formal at opnå en endnu bedre fødevareinformation, der passer til nutiden. Praksis har lært os, at det er noget, der vil tage lang tid, men det vil helt sikkert føre til ændringer og tilføjelser af Forordning (EU) 1169/2011.